Rigtige mænd - DR1


Seerne er vilde med DRs nye livsstilsprogram, 'Rigtige mænd', der blev sendt onsdag aften.

Over en million seere fulgte nemlig med i, hvordan man får fem overvægtige, hærdebrede, jyske håndværkere, der alle over en hals betragter sund mad og motion med dyb foragt, til at ændre holdning. Og livsstil.

Det høje seertal er helt usædvanligt for et premiereprogram.

»Det er en meget imponerende premiere for et helt nyt program. Jeg kan ikke umiddelbart huske programmer, der er startet så stærkt ud. Det tætteste vi kommer, er DR1-premieren på Gift ved første blik i efteråret«, lyder det fra Henrik Gregor Knudsen, der er medieforsker ved DR.

Han peger selv på, at udover programmets åbenlyse underholdningsværdi, er en af årsagerne til de mange seer en anden jyde. Nemlig Bonderøven Frank Erichsen der trak 945.000 seere.

DR vurderer selv, at syv ud af 10 af Bonderøvens seere blev hængende for at se flere jyske mænd folde sig.

Og i løbet af den halve time programmet varede, kom der hele tiden nye seere til, så over en million så med, da mureren Lindy, smeden Søren, skraldemanden 'Hammer', landbrugseleven Jonas og.alt-mulig-manden Palle blev stillet overfor deres livs udfordring.

De skal efter fem måneders træning af Jacob Søndergaard, som flere gange har chattet med bt.dks læsere om kost og motion, gennemføre et ekstremt hårdt offroad triatlonløb, hvor de skal svømme 1500 meter i havet, cykle 30 km på en mountainbike i hårdt terræn og sidst men ikke mindst skal de løbe 10 km trailløb, der foregår i bakket terræn og lavt vand.

Umiddelbart lyder det som noget, man har set før i for eksempel B.S. og Basserne, eller syv sure mænd.

Men det er lykkedes for produktionsselskabet Fjernsynsforeningen, der har lavet programmet i samarbejde med DR Livstil, at finde fem arketyper, som alle på en eller anden måde kender. Og der var nok at vælge mellem. For cirka 700 danske mænd fra hele landet meldte sig nemlig til castingen, da DR sidste år efterlyste deltagere.

»Vi er gået efter at finde nogle mænd, der har glimt i øjet, humor, som både er parat til at gå all in i programmet og give noget af sig selv til seerne, fortæller producent og tilrettelægger af programmet.

De høje seertal og ikke mindst de hundredvis af kommentarer på de sociale medier vidner om, at seerne især er blevet charmeret af de fem håndværkers selvironi, rappe replikker, håndværkerhumor og ikke mindst deres selvindsigt. Når det gjaldt.

For selv om de fem håndværkere var mere end kry og poserede villigt for den tidligere nøgenmodel, Joan Divines kamera, så blev piben stukket helt ind, da de så billederne af sig selv i fødselsdagskostume.

Dér gik det for alvor op for dem, at de fyldte mere i landskabet, end de selv havde forestillet sig.

Og der blev kimen for alvor lagt til, at de alle promte - på nær Lindy, der lige skulle have en kort tænkepause - råbte ja, da Jacob Søndergaard udfordrede dem til offroad triatlonløbet.

Der er optaget i alt seks afsnit med de 'Rigtige mænd'. Næste program bliver sendt på onsdag på DR kl. 20.30.
13.23Google Blogspot