Min første rejse ...
uden voksne var, da jeg som 14-årig løj mig til at være 15 år gammel, købte et interrail-kort og kørte ned gennem Europa.
Målet var Piræus Havn i Grækenland, hvor jeg vidste, at min far, Troels Kløvedal, skulle ligge med sit skib. Efter en strabadserende tur gennem Europa sammen med Anne-Mette på 16 år fandt jeg ud af, at Piræus er en stor havn, og jeg skulle ud at lede efter ham på alle beddinger. Jeg fandt ham, og han blev glædelig overrasket.
Min bedste rejse ...
er den, jeg er på lige nu, hvor jeg sejler rundt med hele min familie ved Syd- og Mellemamerika. Jeg har den store oplevelse at se mine to ældste sønner, Emil på 24 og Theis på 21, overtage skipper- og førstestyrmandsrollerne, og nu er det dem, der sejler os ud i verden.
De har lånt vores båd og sejler Jorden rundt i tre år. Det er Emil, som har styr på tidevandstabellerne, når vi sejler gennem Den Engelske Kanal og får tilladelsen, når vi skal sejle gennem Panamakanalen.
Min værste rejse ...
har jeg stadig til gode. Jeg er altid kommet hjem fra mine rejser beriget på den ene eller anden måde. Jeg er kommet til steder, hvor jeg har tænkt, at det er det værste sted i verden, og her kommer jeg forhåbentlig aldrig til at bo.